Støj & Miljø

Støj fra vindmøller

• Lovgivningen ift. støj
  – Afstandskrav fra mølle til nabobeboelse – 4 X møllens tiphøjde
  – Støj fra vindmøller i landzone max: 42 v. 6 m/s og 44 DB v. 8 m/s
  – Støj fra vindmøller i byzone er max. 37 og 39 DB.
• 42 db svarer – populært sagt – til støjen fra en vaskemaskine i drift

Fejlbehæftede miljøberegninger

Projektet har i sine foreløbige beregninger ikke medtaget det forhold, at møllerne placeres i et særdeles kuperet terræn med betydelige højdeforskelle. Således er der ikke indregnet højdeforskelle mellem møllernes placering og de omkringliggende beboelser, og den betydning det har i forhold til støj og lysindfald jf. ovennævnte. Arbejdsgruppen har bedt projektejer redegøre for konsekvenserne af de terrænmæssige forskelle og afventer en tilbagemelding.

Forskellige typer af støj fra vindmøller

Aerodynamisk støj

Aerodynamisk støj er den susende lyd, der opstår, når vindmøllevinger bevæger sig gennem luften. Støjen kan variere afhængigt af vindhastighed, vingedesign og driftsforhold. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller er aerodynamisk støj en væsentlig komponent af den samlede støjudsendelse fra vindmøller. Støjen kan under visse forhold høres på betydelige afstande, især i områder nedstrøms for møllerne, hvor vinden bærer lyden med sig (Miljøministeriet, Støj fra vindmøller, 2021).

Alken befinder sig syd-øst for de kommende vindmøller og er således ofte placeret nedstrøms for møllerne.

Lavfrekvent støj

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller udsender vindmøller lavfrekvent støj, som særligt kan være generende indendørs (Miljøstyrelsen: Støj fra vindmøller, 2021).

Mekanisk støj

Mekanisk støj fra vindmøller stammer primært fra komponenter som gearkasse, generator, kølesystemer og hydrauliksystemer. Denne type støj kan manifestere sig som tonale lyde, der kan være generende for omgivelserne (Miljøministeriet, Støj fra vindmøller, 2021).

Skyggekast, skygger og lysglimt

Når solen skinner gennem roterende møllevinger, kan der opstå blinkende skygger i nærliggende boliger. Skyggekast opstår, når vingerne ved rotation passerer foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink. Hvorvidt man som nabo oplever skyggekast som generende, afhænger af flere faktorer, herunder afstanden til møllen, vindmøllens størrelse og placering samt personlige forhold (www.videnomvind.dk). Ifølge Planinfo.dk kan skyggekast fra vindmøller være til gene for naboer. Kommunen har derfor ansvaret for at sikre, at naboerne generes mindst muligt.

Da skrænten fra Svejstrup Enge op mod VE-parkens placering rejser sig i 25-30 meters højde vil de 150 meter høje møller i realiteten rage 180 meter op i luften, når man står nede i dalen, særligt i den nordlige ende af Boesvej. Solen, som står bag møllerne set fra Boesvej, vil derfor aldrig komme over møllehøjden på 180 meter i december og januar set fra eksempelvis adressen Boesvej 3. Vinklen til mølletoppen er 14 grader og solen kommer ikke over 14 grader i de 2 måneder. Skyggekast og skygger vil derfor få væsentlig betydning for naboer i dette område.

Skyggekast på en bolig bør maksimalt være 10 timer om året ifølge retningsliner fastsat af Miljøministeriet. Hvis skyggekastet overstiger denne grænse, kan det kræve justering af møllernes drift, f.eks. ved at de standses i visse tidsrum.

Nattelys

Vindmøller er ofte udstyret med advarselslys for flytrafik, hvilket kan opleves som visuelt forstyrrende om natten. Det er uklart, hvorvidt VE-parken ved Boes Skov udstyres med lys om natten